Du er her:
Hvide heste
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om verket

 
​
1.utg: 1
​
HIS: 237
1. & 2.
​
HU: 450
Hvide heste.
Skuespil i fem akter

af
Henrik Ibsen .
1886.
​
1.utg: 1

 
​
1.utg: 1
​
HIS: 238
1.
[Forfatternote: 25.5.86.] ​
Første akt.
( Gammeldags men stor og hyggelig daglig-
stue hos Rosmers. På væggen til højre en
kakkelovn; længere tilbage en dør. På bagvæg-
gen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre
to vinduer med potteblomster i opsatser. Ved
kakkelovnen sofa med bord og lænestole. På
væggene hænger gamle familjeportrætter fore-
stillende officerer og prester. Det er sen efter-
middagstid. Vintersolen skinner ind på gulv-
tæppet.)
( Fru Rosmer står ved det forreste vindu og
steller med blomsterne. Madam Helset kommer
ind fra højre med en dækketøjskurv.)
Madam Helset
.
Det er vel bedst jeg begynder så småt at dæk-
ke tébordet, frue?
Fru Rosmer
.
Ja, gør De det. Nu må han vel snart komme.
Madam Helset
(lægger dugen på.)
​
HIS: 239
Nej, han kommer nok ikke så snart endnu;
for jeg så ham fra køkkenet –
Fru Rosmer
.
Ja, ja –
​
1.utg: 1
Madam Helset
.
<...> – på den andre siden af mølledammen.
Først vilde han gå bent over kloppen; men
så rygged han tilbage –
Fru Rosmer
.
Gjorde han det?
Madam Helset
.
Ja, og så gik han helt ovenom. Å ja, det er
underligt med slige steder. Der, hvor sligt no-
get er hendt, – der –. Det sidder i; det glemmes
ikke så fort.
Fru Rosmer
.
Nej, det glemmes ikke.
Madam Helset
.
Nej så mænd gør det ikke, nej.
(går ud til højre.)
​
HIS: 240
Fru Rosmer
(ved vinduet, ser ud.)
Glemme. Glemme, ja!
​
HU: 451
Madam Helset
(i døren.)
Frue, nu så jeg rektoren. Han kommer hid.
Fru Rosmer
.
Er De viss på det?
Madam Helset
.
Ja, han gik over mølledammen.
Fru Rosmer
.
Og at min mand ikke er hjemme.
Madam Helset
.
Téen er færdig når det skal være.
Fru Rosmer
.
​
1.utg: 2
Men vent; vi ved jo ikke om han blir.
Madam {Rosm}Helset
.
Ja, ja.
(ud til højre.)
Fru Rosmer
(går hen og åbner døren til forstuen.)
​
HIS: 241
God dag, og hjertelig velkommen, kære rektor!
Rektor Gylling
(tar overtøjet af.)
Tak. Jeg kommer altså ikke til ulejlighed?
Fru Rosmer
.
Å nej, hvor kan De tro det? Tvert imod.
Rektor Gylling
(kommer ind.)
Nå, så er det jo godt. Men hvor har De Deres
mand henne?
Fru Rosmer
.
Han er bare gåt en liden tur. Jeg tænker
han kommer på øjeblikket. Vær så god at ta’
plads så længe.
Gylling
(sætter sig ved ovnen.)
Mange tak. Der er noget, som jeg gerne vil-
de tale med ham om.
Fru Rosmer
(sætter sig ved bordet.)
Det var jo heldigt; for så fik vi da endelig se
​
HIS: 242
Dem hos os en gang. Hvorfor er De ikke kom-
met ud til os før?
Gylling
.
Nå, unge nygifte folk bør man da ikke så-
​
1.utg: 2
dan rende på dørene.
Fru Rosmer
(smiler.)
Hm, – så pur unge er vi nu egentlig ikke.
Gylling
.
Ja, nygifte i alt fald. Men desuden har jeg, som
De ved. Været borte et par ugers tid.
Fru Rosmer
.
Ja, De har jo været omkring på folkemøde{t}r.
Gylling
.
{ <...> }Er ble’t politisk agitator, som de radikale ​
HU: 452
bla-
de kalder det – når det gælder os. Eller læser De
kanske ikke de blade.
Fru Rosmer
(hurtigt.)
Å jo, vi læser dem nok en gang imellem.
​
HIS: 243
Gylling
Nå, så har De vel set hvorledes jeg er blet over-
f{ <...> }uset og tilrakket? Hvilke grovheder jeg har
måttet døje?
Fru Rosmer
.
Ja, men jeg synes, De har bidt ganske godt fra
Dem.
Gylling
.
Det har jeg; det tør jeg selv sige. Skal jeg ende-
lig træde offentlig op, så er jeg sandelig ikke til
sinds godvillig at lægge ryggen tilrette. – Men
lad os ikke komme ind på alt dette sørgelige og
opri{ <...> } vende kævl. Sig mig heller – hvorledes sy-
nes De nu om det at være ble’t fruen i huset?
Fru Rosmer
. ​
1.utg: 1
2.
(halvt sagte.)
Jeg føler mig i alle måder så usigelig lykke-
lig.
Gylling
.
Nå, det glæder mig af hjertet. Anderledes kan det
​
HIS: 244
jo heller ikke være. En mand som Eilert Ros-
mer! Og så det, at De her slet ikke er kommet
ind i fremmede og uvante forhold, som De be-
høver at leve Dem sammen med. Huset her og
alt sammen var jo ble’t Dem som et hjem for læn-
ge siden. Der er bare den forskel at nu er det hele
Deres eget.
Fru Rosmer
(flytter sig lidt nærmere.)
Kære rektor, De siger dette så trohjertig, så
jeg er viss på der ikke ligger nogen misstem-
ning under.
Gylling
.
Misstemning? Hvad mener De med det?
Fru Rosmer
.
Det vilde jo ikke være så underlig, om De følte
dem lidt ilde berørt ved at se en anden råde her,
hvor De var vant til at se Deres ˹egen˺ søster styre og
råde lige til for et par år siden. Men det gør
De altså ikke? (rækker ham hånden.) Tak, kæ-
re rektor! Tak, tak for det!
​
HIS: 245
​
HU: 453
Gylling
.
Men sig mig, hvor i al verden har De kunnet
falde på en sådan tanke! Jeg skulde ha’ noget
imod – nu, da min stakkers søster er borte, – nu
skulde jeg ha’ noget imod at De tog den tomme
​
1.utg: 1
plads efter hende, – at De gjorde Rosmer til en
lykkelig mand – efter alle de grufulde oplevel-
ser, – og at De {s}endelig selv blev lykkelig efter al
Deres utrættelige omhu for hende – for hende,
den stakkers utilregnelige skabning, som valg-
te at, – som endte med at – gå bort fra det hele.
Fru Rosmer
.
Å, lad os ikke tale om disse tunge ting. Lad os
ikke tænke på dem.
Gylling
.
Nej, lad os ikke det. Lad os holde os til det, som
er lys i. Sig mig nu, fru Rosmer –. Men en ting
først –; lad mig få lov til at kalde Dem Agate
ligesom hun gjorde.
​
HIS: 246
Fru Rosmer
. (glad.)
Å ja, gør det! (ryster hans hænder.) Tak, tak for
De vil!
(Eilert Rosmer kommer ind fra højre.)
Fru Rosmer
.
Rosmer, ser du hvem her er!
Rosmer
.
Madam Helset fortalte det. (trykker rektorens
hænder.) Velkommen til huset igen, kære gam-
le ven. Det var nok det jeg vidste, at engang
måtte det bli som før imellem os.
Gylling
.
Men menneske, har du også været inde på
den { <...> }forrykte indbildning at jeg stod på spændt
med jer.
Fru Rosmer
.
​
1.utg: 1
3.
{ <...> }Ja tænk, hvor lykkeligt at det bare var en ind-
bildning.
​
HIS: 247
Rosmer
.
Var det virkelig det, Gylling? Men hvorfor
trak du dig da så rent tilbage fra os?
Gylling
.
Fordi jeg ikke vilde gå her og som et levende
minde om dine ulykkelige år – og om hende –
som endte i mølledammen.
Rosmer
.
Ja, det var jo vakkert og hensynsfuldt tænkt
​
HU: 454
af dig, kære Gylling. Men det vil jeg sige, at det
var aldeles unødvendigt. Hverken Agnete el-
ler lille Alfred står for os som noget, vi kvider
os for at dvæle ved. Tvert imod. Vi taler ofte
om dem. De hører endnu ligesom huset til, sy-
nes vi.
G{ <...> }ylling
.
Gør I virkelig det? Kan I det?
Fru Rosmer
.
Ja, hvorfor ikke –?
Rosmer
.
Det er jo så ganske naturligt. Både Agate
​
HIS: 248
og jeg holdt jo så inderlig af de bortgangne. Å,
det er en stor velsignet lykke, det, ikke at ha’ no-
get at bebrejde sig –
Gylling
.
Fra nu af kommer jeg ud til jer hver dag.
Fru Rosmer
.
Å ja, når De vilde det!
Rosmer
.
​
1.utg: 1
Jeg skulde højlig ønsket at omgangen mellem
os aldrig var ble’t afbrud{e}t. Der er mangt og me-
get, som jeg så gerne vilde tale uforbeholdent
med dig om, – sådan lige ud af hjertet.
Fru Rosmer
.
Ja ikke sandt, Rosmer! Lad det nu ske.
Gylling
.
Nå, du kan såmænd tro, jeg har ikke mindre
at tale med dig om. For nu er jeg ble’t agitator,
som du vel ved.
Rosmer
.
Ja du er jo det.
​
HIS: 249
Gylling
.
Ja n{ <...> }u går det sandelig ikke an for nogen tæn-
kende og retsindig {at}mand at stå som ørkes-
løs tilskuer længer. Nu, da de radikale virke-
lig er kommet {f}til magten her i landet, nu er
det på tide at alle velsindede borgere rejser sig
i endrægtighed – det er på høj tid, siger jeg –
Fru Rosmer
(med et undertrykt smil.)
Ja er det i{l<...> }kke egentlig nu temmelig sent?
Gylling
.
Unægtelig havde det været heldig{ t }st om vi hav-
de standset strømmen på et ti{l}dligere tids-
punkt. Men hvem kunde også forudsé, hvad
der vilde komme? Jeg i alle fald ikke. Jo, nu
har jeg rigtignok fåt øjnene ​
HU: 455
op; for nu er så-
mænd oprørsånden trængt ind i selve skolen.
Rosmer
.
I skolen? I din skole?
​
1.utg: 2
Gylling
.
Ja så sandelig er den det. I min egen skole.
​
HIS: 250
Hvad synes du. Jeg er kommen under vejr med
at gutterne i øverste klasse – det vil da sige en
del af gutterne, har stiftet en forening og der
{ <...> }holder de Mortensgårds avis.
Rosmer
.
Hm –.
Fru Rosmer
.
Jeg har ellers lagt mærke til at unge menne-
sker ikke plejer være egentlig radikale.
Gylling
.
De fleste plejer ikke være det. Det er ganske
sandt. De fleste står da, gud ske lov, i den al-
der endnu så vidt under autoritetens respekt
både i hjemmet og i skolen at de ikke lar nogen
umoden kritik over det bestående og det aner-
kendte komme til orde. Men der gives desvær-
re und{er}tagelser f{or}ra regelen. Og det er for os
skolemænd en sørgelig, sørgelig kendsgerning
at det netop er de fra åndsevnernes side bedst
udrustede gutter som danner undtagelsen.
Fru Rosmer
.
​
HIS: 251
Ja, det har jeg også lagt mærke til.
Gylling
.
Men desto farligere er de, disse enkelte skab-
bede får. De er i stand til at smitte hele flok-
ken for mig. Hele klassen. Hele skolen. Se,
derfor er det at jeg ikke har betænkt mig på at
ta’ virksom del i disse folkemøder og advare
imod den fordærvelige tidsånd som er kom-
​
1.utg: 2
met op hos os for øjeblikket.
Rosmer
.
Men har du nu også noget håb om at der kan
udrettes noget på den måde.
Gylling
.
Jeg vil i alt fald aftjene min statsborgerlige
værnepligt. Og jeg mener, det er enhver fædre-
landssindet og for den gode sag bekymret mands
skyldighed at gøre det samme. Se, derfor er
det nærmest at jeg er kommet her ud til dig i
dag –
​
HIS: 252
​
HU: 456
Rosmer
.
Hvad? Mener du at jeg skulde –?
Fru Rosmer
.
Men, kære rektor, De kender jo hans ulyst –
Gylling
.
Den må han overvinde. (til Rosmer.) Du føl-
ger ikke med. Du gør dig ingen forestilling om
hvorledes tilstanden er ude omkring i landet.
Der er vendt op og ned på ˹hvert eneste˺ alle begreber. Det vil
bli et kæmpearbejde at få alle de vildfarelser
ryddet ud igen.
Rosmer
.
Det tror jeg også. Men det slags arbejde ligger
slet ikke for mig.
Fru Rosmer
.
Rosmer, nu synes jeg du skulde tale helt ud.
Gylling
.
Du er for sky, Rosmer. Du holder dig på alt for
fjern afstand fra livet. Dit presteembede
la’e du ned –
​
1.utg: 1
4.
​
HIS: 253
Rosmer
.
Ja nu vil jeg tale. Hvorfor tror du jeg la’e
mit presteembede ned?
Gylling
.
Nå, det ved jeg jo nok. Jeg finder det så gan-
ske rimeligt at du følte dig ubehagelig berørt
af og ikke kunde gå med på – de mørke pieti-
stiske retninger, som dengang havde vundet
indgang i så mange kredse her.
Rosmer
.
Jeg skulde aldrig ta’t imod noget k{r}irkeligt
embede, aldrig git mig ind på de slags studi-
er; det er hovedsagen.
Gylling
.
Men, kære, så havde du jo brudt med en af
din familjes smukkeste og ufravigeligste
traditioner. Eilert Hanibal Rosmer var mi-
litær. Følgelig måtte sønnen Eilert Alfred
Rosmer bli prest. Således har det vekslet i
mere end to hundrede år. De ting har jeg
​
HIS: 254
god rede på, jeg, som samler til slægtens stam-
tavle.
Rosmer
.
Ja det var vel også det, som var det bestem-
mende for mig dengang. Eller, rettere sagt,
de{t}r var ​
HU: 457
slet ikke tale om nogen bestemmel-
se fra min side. Far, – hm, du ved han var
obe major i sin huslige kreds også – han vilde
ha’ det så, og dermed var sagen altså afgjort.
Gylling
(med et suk.)
​
1.utg: 1
Ja, det var i de velordnede samfundsfor-
holdes tider!
Rosmer
.
Og jeg, desværre, jeg hørte vel til den slags
unge mennesker, som du før talte om, – de med
de tarvelige åndsevner.
Gylling
.
Du! Hvor i al verden kan du falde på det?
​
HIS: 255
Rosmer
.
Jo, for der var ikke gnist af oprørsånd i mig
dengang.
Gylling
Nej, med guds hjælp kommer da vel aldrig den
ånd til at fare i dig.
Rosmer
.
Jeg er dog kommen til at se på tingene i livet
med åbnere øjne end før.
Gylling
.
Hør nu, Rosmer, – du kunde dog vel aldrig være
så svag at la’ dig dåre af den tilfældighed at
massehøvdingerne har vundet en midlertidig
sejr!
Rosmer
.
De ting ligger ikke nærmest for mig; men jeg
synes dog at der i de senere år er kommet ligesom
lidt mere selvstændighed ind i de enkeltes tænk-
ning.
​
HIS: 256
Gylling
.
Og hvis så var? Vilde du virkelig regne det for
noget godt hos så ubefæstede og ufærdige men-
nesker? For resten tar du nok betydelig fejl. ​
1.utg: 2

Eller hvad er det for tanker og meninger, som
dominerer blandt de opviglede her ude på lands-
bygden hos dig? Er det ikke de samme tanker og
meninger som hidser de ildesindede inde i byen?
Jo netop. Og tror du mobben suger de tanker
{ af }og meninger af sit eget bryst? Nej, simpelt hen
– de læser sig dem til i Peder Mortensgårds a-
vis. Jo, det er en appetitlig kilde at øse af!
Fru Rosmer
.
Mortensgård skriver dog unægtelig godt for
sig.
​
HU: 458
Gylling
.
Ja men herre gud, – en mand med en så til-
smudset fortid! Nå, de radikale er jo ikke kræs-
ne, hvad det moralske grundlag angår. Derfor
er han en farlig mand, denne Mortensgård. Han
er en af de farligste, vi har her. Og han tør bli’
​
HIS: 257
endnu besværligere at trækkes med for frem-
tiden. For nu tænker han på at udvide sin a-
vis; den skal komme ud hver dag; jeg ved fra
sikker kilde at han ser sig om efter en habil
medarbejder.
Rosmer
.
Men hvorfor tænker ikke du og de andre
på at stifte et blad imod ham? Dine venner
i byen sidder jo inde med kapitalen. Det vilde
visst ikke falde {–}vanskeligt –
Gylling
.
Nå, der leder du mig lige ind på mit æren-
de. Det er netop det, vi har tænkt på. Hvad
pengespørsmålet angår, så er foretagendet ​
1.utg: 2

sikret. Men ledelsen, – den journalistiske ledelse,
Rosmer. Sig mig, – skulde ikke du for den go-
de sags skyld føle dig opfordret til at overta’
den?
Rosmer
.
Jeg!
​
HIS: 258
Fru Rosmer
.
Nej men hvor kan De ville –!
Gylling
.
Jeg selv skulde så inderlig gerne forsøge mig i
den retning også. Men det er aldeles umuligt.
Jeg er allerede i forvejen så bebyrdet med en u-
tallighed af gøremål –. Men du, som ikke læn-
ger er trykket af nogen embedsgerning –
Rosmer
.
Jeg har da i alle fald gårsdriften.
Gylling
.
Snak; gårsdriften lægger da ikke beslag på
stort af din tid.
Rosmer
.
Men alligevel; det er rent umuligt. Jeg føler
mig så aldeles uskikket –; jeg duer ikke –
Gylling
.
Det kan du aldrig vide, før du har probert det.
Vi andre skulde desuden hjælpe dig så godt
vi kunde. Og så har du desuden straks fra
​
HIS: 259
først af en ​
HU: 459
umådelig fordel i den uindskræn-
kel{ e }de agtelse, du nyder i hele egnen amtet.
Ingen anden mand kan hamle op med dig
i så henseende. Navnet Rosmer, – gud bevar’
os vel, – familjen Rosmer, den har {g}da gennem ​
1.utg: 1

5.

umindelige tider gældt som et symbol på alt
det, som gammelt og godt og ret og rigtigt er.
Derved, ser du, vilde netop du kunne trede op
med tidobbelt vægt. – Ja, hvad siger De, fru
Rosmer?
Fru Rosmer
(ler.)
Kære rektor, for mig er dette her så usige-
lig latterligt at høre på.
Gylling
.
Hvad for noget! Latterligt?
Fru Rosmer
.
Ja for nu skal jeg sige Dem rent ud –
​
HIS: 260
Rosmer
.
Nej, lad mig sige det selv –
(Madam Helset kommer i døren til højre.)
Madam Helset
.
Der er en mand ude i køkkengangen. Han si’er
han vil hilse på pastor Rosmer.
Rosmer
.
Så? Ja bed ham værs’god kommen ind.
Madam Helset
.
Her ind i stuen?
Rosmer
.
Ja vel.
Madam Helset
.
Men han ser nok ikke slig ud at { <...> }en kan slip-
pe ’en i stuen.
Fru Rosmer
.
Hvorledes ser han da ud, Madam Helset?
Madam Helset
.
​
1.utg: 1
Å, det er ikke videre, det, frue.
Rosmer
.
Sa’ han ikke, hvad han heder?
​
HIS: 261
Madam Helset
.
Jo han sa’ han heder Uldrik.
Rosmer
.
Ulrik?
Madam Helset
.
Ja, og så nævnte han et navn til. Jeg synes det
hørtes som Rosen – holm, eller noget sligt.
Rosmer
.
Ulrik Rosen–? Det skulde da vel aldrig være
Ulrik Rosenhjem?
Madam Helset
.
Jo, så var det han sa’.
Fru Rosmer
.
Den ulykkelige Ulrik Rosenhjelm.
Gylling
.
Den forlorne Rosenhjelm. Så han er på disse
kanter.
​
HU: 460
Rosmer
.
Bed ham komme ind, { <...> }madam Helset.
Madam Helset
.
Ja-ja.
(går.)
​
HIS: 262
Gylling
.
Vil du virkelig ha’ det subjekt ind i din stue?
Rosmer
.
Jeg har kendt lidt til ham i hans velmagts dage.
Fru Rosmer
.
Har ikke de også kendt ham, rektor?
​
1.utg: 2
Gylling
.
Aldrig sådan personlig. Hm –.
(Madam Helset åbner døren til højre for
Ulrik Rosenhjelm, går igen og lukker efter { me <...> }ham.
Han har uredt hår og skæg, og er klædt som en al-
mindelig landstryger. Ingen overfrakke; dårligt
skotøj; skjorte ses ikke. Gamle sorte hansker
påtrukne; en bulehat sammenklappet under ar-
men og en stok i hånden.)
Rosenhjelm
. (først usikker, går så raskt hen imod til rektoren
og rækker hånden frem.)
God dag, Rosmer!
​
HIS: 263
Gylling
.
Undskyld; (peger.) der –
Rosenhjelm
(vender sig.)
Rigtig, ja; der har vi ham. Goddag, Rosmer.
Jeg vilde ikke passere gården forbi uden at aflæg-
ge en visit.
Rosmer
.
Rejsende er altid velkomne her.
Rosenhjelm
.
{ <...> }Jeg havde ikke noget {v<...>s}kort hos mig; men jeg
håber, at den ældre dame, som jeg traf udenfor
har anmeldt mig? Nå; så er det jo godt. ({k}bukker)
Ah, fru provstinden, naturligvis. Og der? En em-
bedsbroder kan jeg se.
Rosmer
.
Byens rektor. Rektor Gylling.
Rosenhjelm
.
​
1.utg: 2
Gylling? Gylling? Bi lidt; har ikke De studeret
filologi?
​
HIS: 264
Gylling
.
Jo, selvfølgelig.
Rosenhjelm
.
Nå, men for fan’, så har jeg jo kendt dig –
Gylling
.
Undskyld –
Rosenhjelm
.
Var ikke du –
Gylling
.
Undskyld –
Rosenhjelm
.
– en af dem, som fik mig exkluderet af studen-
tersamfundet?
​
HU: 461
Gylling
.
Ganske visst; men jeg protesterer imod ethvert nær-
mere bekendtskab.
Rosenhjelm
.
Nå, nå; nach Belieben, herr rektor. Det kan kom-
me mig ud på et. Jeg blir den jeg er for det.
Fru Rosmer
.
De agter Dem vel indover til byen, her Rosenhjelm?
​
HIS: 265
Rosenhjelm
.
Ja, fru provstinde, jeg gør så. Jeg synes det er
næsten en skam for mig at jeg endnu ikke kender
denne del af landet. Hvorledes er stemningen
her i byen? Jeg tænker nemlig på at få en af-
tenunderholdning istand.
Fru Rosmer
.
Hvad skulde den bestå i?
​
1.utg: 1
6.
Rosenhjelm
.
Hvad som bedst falder i smagen. Kunde ikke
rektoren gi’ mig et godt råd? Jeg vil tillade mig
at komme indom og gøre Dem en visit.
Gylling
.
Tak; men De gør visst bedst i at henvende Dem di-
rekte til Peder Mortensgård.
Rosenhjelm
.
Mortensgård? Kender ikke nogen Mortensgård.
Hvad er det for en idiot?
​
HIS: 266
F <...> Gylling
.
Hvorfor kalder de manden en idiot, når De ik-
ke kender ham.
Rosenhjelm
.
Hører jeg ikke straks på navnet at det er en ple-
bejer?
Gylling
.
Så? Det svar havde jeg ikke ventet.
Rosenhjelm
.
Tror De kanske at Ulrik Rosenhjelm gør sig
til bon kammerat med kreti og pleti?
Gylling
.
Så vidt jeg ved, har De dog før næret en sær-
lig interesse for samfundets lavere lag.
Rosenhjelm
.
Ja, det har jeg; og det har jeg fåt svie for.
Forfølgelser fra de styrendes side; latter og hån
og spot, hos de tusender af ligegyldige, som ingen
ting vil forstå, – og så utak fra forkuede, som
jeg vilde hjælpe. Ja, se på mig. Her ser I Ul-
rik​
HIS: 267
Rosenhjelm, som hørte til det gode selskab, ​
1.utg: 1

til det bedste selskab, – ​
HU: 462
og som var den første i det
gode selskab. Mig stødte de ud fordi jeg havde
evner og mod til at sige og skrive, hvad de fi-
ne helst vilde ha’ dækket over. Nu er jeg al{l}drig
i godt selskab mere, – undtagen når jeg er alene
med mig selv.
Gylling
.
Det er vel ikke blot og bart evnerne eller modstan-
den som bestemmer ens skæbne. Det er vel også
livsførelsen –
Rosenhjelm
.
Jeg forstår. Vi har en statsmoral, og den har jeg
ikke levet i samklang med. For resten er jeg ked
af det også. Jeg vil iføre mig et nyt menneske, som der
står skrevet et steds. Findes der en afholdsforening
i byen? En total-afholdsforening? Det gør der natur-
ligvis.
Gylling
.
Ja; jeg er selv formand.
​
HIS: 268
Rosenhjelm
.
Kunde jeg ikke se det på Dem! Nå, det er ikke
umuligt at jeg kommer h˹j˺ e {n}m til {d}Dem og skriver mig
ind.
Gylling
.
Ja jeg må sige Dem at vi ikke sådan uden vide-
re optar alle og enhver.
Rosenhjelm
.
A la bonheur! Ulrik Rosenhjelm har aldrig
rendt den slags foreninger på dørene. Men jeg
tør ikke forlænge min visit. Jeg må se at kom-
me mig indover til byen og få logis. Der findes ​
1.utg: 2

dog vel et ordentligt hotel, vil jeg håbe.
Fru Rosmer
.
Vil De ikke drikke lidt varmt før De går?
Rosenhjelm
.
Hvad slags varmt?
Fru Rosmer
.
En kop té eller –
Rosenhjelm
.
Nej nej tak. Jeg lægger ikke gerne beslag på den
​
HIS: 269
private gæstfrihed. Far vel. Å det er sandt,
Rosmer; vil du gøre mig en tjeneste for gam-
melt venskabs skyld.
Rosmer
.
Ja gerne. Hvad er det?
Rosenh{ol}jelm
.
Ser du, jeg rejser til fods. Mit tøj kommer ​
HU: 463
først
bagefter. Meget Vil du låne mig en skjorte for
et par dages tid?
Rosmer
.
Meget gerne. Er der ikke noget andet?
Rosenhjelm
.
Kunde du undvære en overfrakke?
Rosmer
.
Å ja, jeg det kan jeg visst.
Rosenhjelm
.
Og så kanske et p{å}ar st<...> vinterstøvler – jeg har
bare forårskotøj med.
Rosmer
.
Det skal der nok bli’ råd for. Så snart jeg får
vide adressen, skal jeg sende sagerne ind.
​
HIS: 270
Rosenhjelm
.
​
1.utg: 2
På ingen måde. Slig ulejlighed. Jeg tar de små-
ting med.
Rosmer
.
Godt, godt; så følg med her ud.
Fru Rosmer
.
Lad heller mig. { <...> }Jeg og madam Helset skal nok
besørge det.
(går ud til højre.)
Rosmer
.
Er der ikke noget andet, jeg kan tjene med?
Rosenhjelm
.
Nej tak. Jo død og plage, det er sandt, – har du til-
fældigvis ti kroner på dig?
Rosmer
.
Det tænker jeg nok. (åbner portemonæen) Her
har jeg femten.
Rosenhjelm
.
Ja ja tak; det {v}kan være det samme. Tak så
længe. Husk på at jeg fik femten. Farvel, mi-
ne herrer.
​
HIS: 271
(han går mod højre, hvor Rosmer tar afsked
og lukker døren efter ham.)
Gylling
.
Hvad synes du! Så vidt er det kommet med den
glimrende Ulrik Rosenhjelm!
Rosmer
.
Desværre; det har jeg længe vid{t}st.
Gylling
.
Ja, det var jo noksom bekendt. Men at se det
for sine øjne! Så megen begavelse gjort ubruge-
lig af moralsk smuds –
​
1.utg: 1
7.
Rosmer
.
Skulde han ikke stå ti{ <...> }l at redde endnu?
Skulde det ikke være muligt at få løftet ham
op?
Gylling
.
Å kære, hvorledes skulde vel det gå til?
​
HIS: 272
Rosmer
.
Jeg mener, ved at ta’ sig skånsomt – kærligt ​
HU: 464
af
ham, vise ham tillid, bygge på hans gode for-
sætter – ˹et slags selverkendelse –˺
Gylling
.
Bygger du da også på de forsætter?
Rosmer
.
Jeg vilde så gerne.
Gylling
.
I så fald kunde han kanske bli’ en nyttig mand
for os. Den glimrende stil, han engang førte –; hans
flængen{ <...> }de ubarmhjertige pen –; og han lod just
ikke til at ha’ noget godt øje til radikalerne –
Rosmer
.
Mener du at han kunde sættes i spidsen for
det nye blad?
Gylling
.
I spidsen! Gud bevar’ os, hvor kan du tænke
det? Nej, han måtte naturligvis tvert imod
holdes i baggrunden så længe til han havde
rehabiliteret sig. Han måtte beflitte sig på
​
HIS: 273
et ordentligt levnet, – i al fald være forsigtig og
ikke offentlig gi’ anledning til forargelse. Og
hvis han kunde overvinde sig så vidt, og hvis
han kunde i nogen tid bringes til at yde den ​
1.utg: 1

gode sag sine bona officia –; under iagttagelse
af den aller strængeste anonymitet naturlig-
vis –.
(Fru Rosmer er imidlertid kommet ind i-
gen.)
Rosmer
.
Gik han?
Fru Rosmer
.
Ja.
Gylling
.
Ja nu får nok jeg også tænke på at komme af-
sted. Det begynder alt at bli’ mørkt.
Fru Rosmer
.
Vil De ikke drikke té med os?
Gylling
.
Nej, nej tak; det er umuligt. – Ja kære ven, jeg
​
HIS: 274
vil ikke trænge nærmere ind på dig idag. Nu
skal du overlægge med dig s{l}elv –
Rosmer
.
Er du hjemme imorgen formiddag –?
Gylling
.
Imorgen? Det kan jeg desværre ikke så nøje
sige – for –
Rosmer
.
Godt, godt, jeg forhører mig i alle fald. Jeg
vil tale med dig, jeg vil tale længe med dig, kæ-
re {g}Gylling –
Gylling
.
Du mener, om det med «Amtstidenden?
​
HU: 465
Rosmer
.
Både om det og om andre ting.
​
1.utg: 2
Gylling
. (ryster hans hånd.)
Velkommen skal du være, min kære ven. Og jeg
˹tænker˺ nok vi to snart skal bli’ enige om, hvad der
er en brav og velsindet borgers pligt i disse træng-
selens tider. Farvel frue! Farvel, kære venner.
​
HIS: 275
(Rosmer og frue føl{ <...> }ger han ud i forstuen. Der ˹tales˺
højt men uforståeligt mens han trækker yder-
frakken på. Tilsidst «Farvel, farvel, farvel» Ro <...>
i det rektoren går. Rosmer og hans hustru kom-
mer ind i stuen igen.)
Fru Rosmer
.
Hvad var det, ha sa’e da jeg kom ind. Jeg for-
stod ham, som han vilde prøve Rosenhjelm i det
nye blad.
Rosmer
.
Han kasted det flygtigt ud som en mulighed.
Men det går vist ikke.
Fru Rosmer
.
Nej det vil jeg håbe. Jeg har i alle fald gjort
mit for at det ikke skal gå.
Rosmer
.
Du, kære? Hvad har du da gjort.
Fru Ros{enhj<...> }mer
Nu skal du ikke ta’ det fortrydeligt at jeg hand-
led lidt på egen hånd. Hvad? Vi to gode venner?
​
HIS: 276
Rosmer
.
J {eg}o visst; du må gøre alt, hvad du vil. Men
hvad er det så?
Fru Rosmer
.
Jeg gav Rosenhjelm et kort med til Mortensgård
​
1.utg: 2
Rosmer
.
Gjorde du? Til Mortensgård!
Fru Rosmer
.
Ja jeg rabbled ned et par ord i al hast –
Rosmer
.
Men du hørte jo han kaldte Mortensgård en idi-
ot og en plebejer.
Fru Rosmer
.
Det er jo ikke noget at agte på. Når e{t}n mand
er dalet således nedover som Rosenhjelm, så
agerer han fornem. Han takked også og loved
at gi’ kortet af.
Rosmer
.
Så det gjorde han? Men imorgen kommer kan-
ske Gylling og { <...> }tar ham.
​
HIS: 277
​
HU: 466
Fru Rosmer
.
Hvis han først har kompromitteret sig med Mor-
tensgårds avis så kan ikke «Amtstidenden» bruge
ham.
Rosmer
.
Og så kommer det ud at det er os som har anbe-
falet ham.
Fru Rosmer
.
Hvad kan det skade. Er du ikke fast bestemt
på at imorgen skal slaget stå?
Rosmer
.
Jo, det er afgjort. I m{å}orgen skal og må det ske.
Men herre gud, hvor tungt det alligevel er at skulle
bedrøve sine trofaste venner, – volde dem en
virkelig hjertesorg.
Fru Rosmer
.
​
1.utg: 1
8.
Er det bare det alene, Rosmer? Er det ikke no-
get, som er blet tilbage i dig uden at du selv
ved af det?
​
HIS: 278
Rosmer
.
Kære, hvad skulde det være? Uvisshed eller
tvil mener du?
Fru Rosmer
.
Ikke just det.
Rosmer
.
Nej, det kan du forlade dig på. Jeg kender mig
så fri, så sikker. (sætter sig hos hende.) Du har
trofast hjulpet mig. Det gamle menneske i mig
er dødt. Jeg ser på det, som man ser på et lig.
Fru Rosmer
.
Ja. Men just da kommer disse hvide heste.
Rosmer
.
Hvide heste? Hvilke hvide heste?
(Madam Helset kommer ind med téma-
skinen og sætter den på bordet.)
Fru Rosmer
.
Hvorledes var det, De fortalte mig en gang,
madam Helset. De sa’ at fra umindelige ti-
der hændte der noget underligt her på gården
hver gang en af slægten var død.
​
HIS: 279
Madam Helset
.
Ja det er så sandt som jeg står her. Da kom-
mer den hvide hesten.
Rosmer
.
Å det gamle familjesagn.
Fru Rosmer
.
I{m<...> }nd kommer den når det lider ud over nat- ​
1.utg: 1

ten. Ind på gårdspladsen. Gennem lukket port.
Skriger højt. G Slår op med bagbenene galop-
perer en gang rudt og {u}så ud igen og væk i fy-
gende fart.
​
HU: 467
Madam Helset
.
Ja, slig går det til. Det har både min mor og
min bedstemor set.
Fru Rosmer
.
Og De selv også?
Madam Helset
.
Å jeg ved ikke så rigtig om jeg selv har set
noget. Jeg tror ikke på slige ting ellers. Men
dette her med den hvide hesten, – ja, det tror
​
HIS: 280
jeg på. Og det blir jeg ved at tro på til min
dødsdag. Ja nu skal jeg straks –
(går ud til højre.)
Rosmer
..
Me
 (efter en kort taushed.)
Mener du, at dette kan anvendes på mig?
Fru Rosmer
.
Alle de frigjorte mennesker, jeg har kendt, –
alle de, som tror sig frigjorte, – alle sammen
havt har de et eller andet steds havt en slig
hvid hest, som de aldrig slipper troen på.
Rosmer
.
Og den fulde frigørelse, mener du, det er at –
Fru Rosmer
.
Det er at bli kvit sine hvide heste. ˹Vi vil ha’ lys, Rosmer.˺
Madam Helset
. ˹ (i døren til højre.) ˺
Her er lampen, frue.
[Forfatternote: 1.6.86.]
 
​
1.utg: 2
​
HIS: 281
[Forfatternote: 3.6.86.] ​
Anden akt.
(Dagligstuen hos Johannes Rosmer. Det
er formiddag.
(Rosmer går om i stuen og trækker sin over-
frakke. Fru Rosmer børster hans hat, som hun
derefter rækker.)
Rosmer
.
Nej, at jeg har kunnet være så fejg, så sky, så
ræd for at sige dem alting rent ud.
Fru Rosmer
.
Ja ikke sandt, du?
Rosmer
.
Jeg begriber det ikke selv.
Fru Rosmer
.
Men nu er det jo over. Se så. Gå nu lige ind
til rek{k}toren.
​
HU: 468
Rosmer
.
Jeg går lige ind –
​
HIS: 282
Fru Rosmer
.
Og kom så hjem igen så snart du kan. Jeg er
spændt på at høre, hvad han vil sige.
Rosmer
.
Bliv bare ikke utålmodig. Farvel så længe. Far-
vel!
Fru Rosmer
.
​
1.utg: 2
Farvel, kære Rosmer!
(Han åbner døren til forstuen. Fru Rosmer
følger ham ud. I det samme kom{e<...> }mer rektor
Gylling i y{g}dertøj ind i forstuen.)
Rosmer
.
Hvad for noget! Kommer du her?
Gylling
.
Ja jeg gjør.
Rosmer
.
Og nu stod jeg netop på vejen ind til dig.
Gylling
.
Jeg vilde ikke vente; og jeg var jo ikke så viss på
at du kom –
​
HIS: 283
Rosmer
.
Nå tag af dig.
Gylling
.
Hvis du tillader.
(Han trækker y{g}derfrakken af og lægger den på
en stol. Rosmer gør det samme.)
Rosmer
.
Er der noget i vejen med dig? Du ser så alvor-
lig ud.
Gylling
.
Jeg vilde gerne tale med dig under fire øjne. Kun-
de vi kanske gå ind på kontoret?
Fru Rosmer
.
Der er ikke i orden endnu. Bliv De her. Jeg har for-
retninger ude.
(går ud til højre.)
Rosmer
.
Hvad er det så? Har Ulrik Sejerhjelm været ​
1.utg: 1

9.

hos dig?
​
HIS: 284
Gylling
.
Nej; og han kommer visst ikke heller. Men
der går allerede ry a{ <...> }f ham. Det var en vakker må-
de han introducerte sig på.
Rosmer
.
Nå?
Gylling
.
Han tog ind i et sjofelt hus, slog sig ned i en
sjofel kippe – i det sjofleste selskab naturligvis
– drak og trakterte så længe han havde noget; si-
den skældte han hele kompaniet ud for pak og
pøbel – det havde ​
HU: 469
han nu for resten ret i; –; så
fik han prygl og blev kastet { <...> }på døren.
Rosmer
.
Så er han vel uforbederlig.
Gylling
.
Yderfrakken havde han også sat i pant; men
jeg hører, den skal være ble’t indløst for ham.
Og kan du gætte af hvem?
​
HIS: 285
Rosmer
.
Af hvem da?
Gylling
.
Af herr Mortensgård. Sejerhjelms første vi-
sit galdt idioten og plebejeren.
Rosmer
.
Det spåde Rebekka allerede igår.
Gylling
.
Se, se. Og nu er vi inde på en ting, som jeg
for vort gamle trofaste venskabs skyld føler
mig forpligtet til at varsle dig om.
​
1.utg: 1
Rosmer
.
Men kære, hvad er det da?
Gylling
.
Det er det, at der her i huset handles selvrådigt
og bag din ryg.
Rosmer
.
Hvem gør det?
Gylling
.
Det gør din kone. Jeg kan jo så godt forstå det.
​
HIS: 286
Lige fra Beates sidste sørgelige leveår har hun
jo været vant til at føre styret her; men alligevel –
Rosmer
.
Kære, du tar aldeles fejl. Rebekka skjuler ingen
ting for mig. Hun fortæller mig alt.
Gylling
.
Har hun også fortalt dig at hun igår gav Sejer-
hjelm et anbefalingskort med til redaktør Mortens-
gård?
Rosmer
.
Ja d naturligvis.
Gylling
.
Har hun –! Og hvad siger du til det.
Rosmer
.
Jeg billiger fuldkommen hvad Rebekka har
gjort.
Gylling
.
Er du gal! Du billiger at hun indlader sig med
vor farligste og gemeneste modstander {p}her på
stedet.
​
HIS: 287
Rosmer
.
Jeg vil sige dig det oprigtigt. Mortensgårds færd ​
1.utg: 2

virker ved mange anledninger frastødende på
dig. Men jeg kan ikke længere gå med dig og vo-
re ​
HU: 470
venner i de offentlige spørsmål. I de sager
og i mangfoldige andre må jeg helt skille mig
ud fra jer.
Gylling
. (tumler tilbage.)
Hvad er det du siger! Du, du vil skille dig
fra dine venner! Gå over i fiendens lejr! Det er
dog umuligt!
Rosmer
.
Jeg tænker ikke på at ta’ nogen del i dagens
strid. Jeg har en skræk for at gribe ind i alt
dette virvar, som jeg ikke forstår mig på.
Gylling
.
Men hvad er det så du vil.
Rosmer
.
Jeg vil prøve på at forædle frigørelsesarbejdet.
Tror du ikke jeg ser al den uhumskhed, som ud-
viklingen​
HIS: 288
fører med sig og afføder undervejs.
Dette er det jeg vil træde op imod, advare imod,
afdæmme, bundslå, så strømmen kan flyde ren
og klar –
Gylling
.
Å, Rosmer, hvor du er troskyldig! Du ved ik-
hvad elementer du får at gøre med. Men hvad
tid kom du ind på disse forvildelsens veje?
Rosmer
.
Jeg kalder de{n}m erkendelsens.
Gylling
.
Kald dem hvad du vil. Men hvad tid, spør’ jeg?
​
1.utg: 2
Rosmer
.
Det ligger langt tilbage. Jeg tror grunden blev lagt
da jeg gik os syslede med mine embedsstudier.
Gylling
.
Og dog gik du den prestelige bane?
Rosmer
.
Der har altid været stor respekt for det fastslåede
i vor slægt.
​
HIS: 289
Gylling
.
Den egenskap lader til at være uddøende i
slægten.
Rosmer
.
Sligt tænker jeg dør altid ud – senere eller tidligere –
og så slår det over i sin modsætning.
Gylling
.
Men {er}at dette skulde ske gennem dig! Og at du
med det sindelag kunde stå som kirkens prest –
Rosmer
.
Da jeg havde fåt fuld klarhed trak jeg mig jo til-
bage.
Gylling
.
Fuld klarhed. Over hvad?
​
HU: 471
Rosmer
.
Jeg kan ikke længere være med på dette mysteri-
øse. Jeg må forkaste hele den gamle lære.
Gylling
.
Frafalden altså! Fritænker! Frafalden fra
dine fædres tro!
​
HIS: 290
Rosmer
.
Jeg har grund til at antage at mine fædres tro
ikke stak synderlig dybt.
​
1.utg: 1
10.
Gylling
.
Du er altså en frafalden. Hva har du nu
til at fylde livet ud?
Rosmer
.
Jeg vil fortsætte, utrættelig, med at forske og
tænke. Jeg vil søge, så vidt muligt, at komme
til bunds i tingene. Og så vil jeg leve. Være lyk-
kelig.
Gylling
.
Ved du vel at dette åbner en afgrund af tan-
ker for mig.
Rosmer
.
Jeg forstår dig ikke.
Gylling
.
Nu vil jeg til bunds i det alt sammen. Vil
du være åben? Vil du svare ærligt på, hvad
jeg spør’ dig?
​
HIS: 291
Rosmer
.
Kære, tal, spør’ alt hvad du vil. Jeg har ingen
ting at skjule.
Gylling
.
Hvad var den dybeste grund til at Beate
endte sit liv?
Rosmer
.
Jeg forstår dig ikke. Kan du være i uvisshed
om det. Og kan der overhovedet spørges om
grundene til hvad en ulykkelig, syg, utilreg-
nelig foretar sig.
Gylling
.
Er du viss på at Beate var så aldeles u-
tilregnelig? Lægerne mente i alt fald at det ​
1.utg: 1

ikke var så aldeles afgjort.
Rosmer
.
Hvis lægerne nogensinde havde set hende så-
ledes, som jeg så mangen gang så hende, da
vilde de ikke ha’ tvilet.
Gylling
.
Jeg tvilte heller ikke dengang.
​
HIS: 292
Rosmer
.
Det var desværre umuligt at tvile. Jeg har jo
fortalt dig om hendes ulykkelige, vilde liden-
skabelighed, som hun forlangte jeg skulde gen-
gælde. Å den skræk hun indgød mig. Og så disse
pludselige omslag ​
HU: 472
hos hende; dette stumme tænder
fortærende ha{ <...> }d –
Gylling
.
Had? Til hvem?
Rosmer
.
Til os, som var om hende. {s}Til mig først og fremst –
Gylling
.
Og jeg vil sige dig at den stakkers ulykkelige { <...> }Beate
døde for sin kærlighed til dig.
Rosmer
.
Hvad vil du sige med det?
Gylling
.
{N}I I det sidste år, – når hun ikke syntes hun kun-
de bære sit liv længer, så tyed hun til mig og kla-
ged sin angst – først fordi hun påstod at du var
på frafaldets vej –
​
HIS: 293
Rosmer
.
Det tror jeg dog ikke jeg var den gang. I alt fald
indvied jeg hende aldrig i mine tvil eller i mine ​
1.utg: 2

indre kampe.
Gylling
.
Desto mere viser det sig nu, hvor vidunderlig
sandt en sindsforvildet kan ane.
Rosmer
.
Men hvorfor skjulte du da dette for mig.
Gylling
.
Jeg vilde da ikke pine og oprive dig end mere
ved at røbe disse anklager, som jeg dengang
selv trode på.
Rosmer
.
Men nu –?
Gylling
.
Ja nu har jeg fåt øjnene op for det utrolige –
for din store brøde –
Rosmer
.
Brøde!
​
HIS: 294
Gylling
.
Ja, for det brødefulde liv som har været ført
og som { <...> }føres her i dit hus.
Rosmer
.
Ikke et ord forstår jeg af dette.
Gylling
.
Somme tider kom Beate til mig, græd og jam-
red. «Rosmer elsker mig ikke mere, sa’ hun.
Han elsker Rebekka; og hun elsker ham».
Rosmer
.
Det har hun sagt!
Gylling
.
Det har hun sagt. Derfor måtte jeg jo tro at hun
var sindssyg.
​
1.utg: 2
​
HU: 473
Rosmer
.
Ja vel måtte du tro det.
Gylling
.
Sidste gang hun var inde hos mig, sa’ hun: Nu
må ingen stå i vejen for Johannes og hans lykke.
Nu må snart den vide hesten kom ind på går-
den.​
HIS: 295
Jeg forstod hende ikke.
Rosmer
.
Aldrig er det faldt mig ind at hendes syge tan-
ker kunde forvilde sig på de veje. Min stak-
kers ulykkelige Beate!
Gylling
.
Hykler!
Rosmer
(farer sammen.)
Hvad siger du!
Gylling
.
Kan jeg nu, efter alle afsløringer, tvile { <...> }på at her
har været ført et brødefuldt liv – allerede den gang.
Rosmer
.
Var det så sandt nogen anden end dig, som voved –
Gylling
.
Var det nogen anden en dig, så havde det ikke sådan
skåret mit hjerte isønder. Men du, Johannes Rosmer –
at skulle med et eneste ryk rive { m }dig ud af sindet.
​
HIS: 296
Rosmer
.
Sig mig nu; disse anklager fra Beate trode du
jo ikke et ord på af dengang.
Gylling
.
Hvor kunde jeg tro sligt om en mand som du – en
hædersmand, for det har du dog engang været.
​
1.utg: 1
11.
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort øverst på siden, i overkant av teksten.]
Rosmer
: Men nu –?
˺
Rosmer Gylling
.
Har du ikke nu bekendt at du allerede længe
i løndom har været en frafalden fra din fæ-
dres tro?
Rosmer
.
Jeg har længe været en tvilende og kæmpende
mand. Nu er jeg klar over mig selv; det er sandt.
Men hvad så videre{ <...> }?
Gylling
.
{ B }Resten kan du visst sige dig selv.
Rosmer
.
Nej, siger jeg; nej; jeg kan ikke. Du pligter at kom{-}me
helt og uforbeholdent frem med hvad du mener.
​
HIS: 297
Gylling
.
Jeg mener at der er vel ikke noget svælgende ​
HU: 474
dyb,
nogen uoverstigelig afgrund mellem den fri tan-
ke og –
Rosmer
.
Og hvad –?
Gylling
.
– og den fri kærlighed.
Rosmer
.
Og det vover du at sige til mig! Det skammer
du dig ikke ved at tænke og tro!
Gylling
.
Jeg ved ikke hvad der skulde hindre en mand
fra den stund han har sagt sig løs fra mor-
albudene.
Rosmer
.
Har jeg gjort det!
Gylling
.
​
1.utg: 1
Jeg holder for at tro og moral ikke kan skilles ad.
Og jeg kender ingen anden moral end vor kristne.
​
HIS: 298
Rosmer
.
Og jeg kender ingen { <...> }kristen moral; { <...> }jeg kender
ingen anden moral, end den, som jeg har i blodet.
Gylling
.
Den private, menneskelige moral er nok et skrø-
beligt værn.
Rosmer
.
Å denne grænseløse fanatisme, som er kommet
op i dig.
Gylling
.
Ja du kan kalde mig fanatisk i dette stykke. Til
min sidste stund skal jeg hade og forfølge dis-
se uheldsvangre strømninger i tiden. De har
bragt ufred og opløsning ind i mit hjem – og i
hundrede andre også. De har forbittret mig min
livsgerning –
Rosmer
.
De politiske stridigheder, ja. Men dem blander
jeg mig ikke op i.
​
HIS: 299
Gylling
.
Det ene kan ikke skilles fra det andet. Og at fra-
faldet skulde gribe også dig. Skille os så uigenkal-
delig fra hin{ <...> }anden. Men jeg ser det, jeg ser det; –
dette med dig – det er en listig og hensynsløs kvin-
des værk.
Rosmer
.
Ikke et ord mere om hende.
Gylling
.
Er det ikke hende, som fra først af fik dig ind ​
1.utg: 2

på de stier, hvor du nu går.
Rosmer
.
Jo; det være sagt til hendes pris. Og siden har
vi trofast arbejdet sammen som to venner.
​
HU: 475
Gylling
.
Du er som et barn i hendes hånd; og du ser
det ikke.
Rosmer
.
Jeg er lykkelig og fri; jeg kan leve mit eget liv.
​
HIS: 300
Gylling
. (trækker frakken på.)
Ja se, hvorledes det liv vil smage dig, når du
er skilt fra alle dem, som hidtil {p}har ståt dig nær.
Rosmer
.
De er vel ikke alle så fanatiske som du.
Gylling
.
Du vil snart komme til at prøve det.
(han hilser kort og går ud gennem forstuen.)
(Frøken Dankert kommer lidt efter ind fra højre.)
Frøken Dankert
.
Jeg så han gik.
Rosmer
.
Han kommer aldrig mere igen.
Frøken Dankert
.
De har sagt { <...> }ham alt.
Rosmer
.
Ja.
Frøken Dankert
.
Og så?
​
HIS: 301
Rosmer
.
Fuldt brud. Ulægeligt –
​
1.utg: 2
Frøken Dankert
.
Ikke ulægeligt, Rosmer. Bi bare. De skal få se.
Rosmer
.
Det gamle forhold kan aldrig oprettes.
Frøken Dankert
.
Nå tro De mig. Det er også det bedste for Dem.
Rosmer
.
Ja jeg ved nok De mener det. Men sligt gammelt
tilvant sidder så fast hos mig.
Frøken Dankert
.
Altfor fast. De var aldrig blet en fri mand, hav-
denne kreds fåt bli’ ved at øve sin indflydelse på
Dem.
Rosmer
.
Jeg pligter at sige Dem det. Efter at jeg åbenlyst
er trådt ud, vil man ikke længere se vort forhold
således, som det er.
​
HIS: 302
Frøken Dankert
.
Ikke se vort forhold –!
Rosmer
.
Af frafaldne mennesker kan der ikke ventes
nogen ren livsvandel, sa’ han.
Frøken Dankert
.
Å, disse rasende!
Rosmer
.
Hvad er der at gøre?
​
HU: 476
Frøken Dankert
.
{ <...> }Ønsker De jeg skal flytte herfra?
Rosmer
.
Om jeg ønsker det!
Frøken Dankert
.
​
1.utg: 1
12.
Ja for min skyld er det ikke nødvendigt.
Rosmer
.
Nej ikke sandt, Rebekka. De er så stolt og fri
i s{ <...> }indet. De har nok i Deres egen bevidsthed.
​
HIS: 303
Frøken Dankert
.
Ja det har jeg. Hvorfor skal vi vige for nogle
menneskers lave og gemene tænkesæt. Gøre os selv
ulykkelige. For det vilde vi bli’ –
Rosmer
.
Ja ja
Frøken Dankert
.
Nej vi holder sammen i godt venskab og hjælper
og støtter hinanden så godt vi kan. Men se der –!
Rosmer
(med et udråb.)
(Rektor Gylling har åbnet døren i baggrun-
den.)
Gylling
.
Ja jeg ved jo ikke om jeg tør komme en gang
til.
Rosmer
.
Kom kun.
(Rektoren kommer ind og beholder overtøjet på.)
​
HIS: 304
Gylling
.
Hvad sket er kan jo ikke ændres; men hør nu
Rosmer –
Rosmer
.
Jeg hører, jeg hører –
Gylling
.
Er det nogen nødvendighed for at dette dit
s{ <...> }ørgelige frafald udråbes for hele landet.
​
1.utg: 1
Rosmer
.
Jeg vil og jeg må ud af den falske stilling, jeg så
længe har ståt i. Min bog ligger færdig.
Gylling
.
Og betænker du ikke hvad følger det vil ha’ for
dig. Hele den konservative presse vil kaste sig over
dig og bogen –
Frøken Dankert
.
Men hvor kan De nu vide det, herr rektor? De
kender jo ikke bogen?
Gylling
.
Hm, De vil vel sigte os for fanatisme og forføl-
gelse af anderledes tænkende. Men det kan ikke
​
HIS: 305
undgåes i en opagiteret ti{l}d som vor. Det blir en
lige​
HU: 477
frem pligt for enhver god borger, som har
evne til det, at luge alt det farlige ugræs op, når
og hvor det viser sig.
Rosmer
.
Ja ja, jeg ved altså, hvad jeg må være forberedt
på.
Gylling
.
Nej du ved det ikke. Det vil komme ganske
anderledes overhændigt end du tænker dig det.
Derfor ber jeg dig, Rosmer – hold inde, gør det –
du, den stille tilbagetrukne forsker; – dette er
ikke noget for dig.
Rosmer
.
Men kan du da ville at jeg skulde vise mig så fejg?
Gylling
.
Det er din pligt mod dine omgivelser. Husk på
den fremskudte stilling, som din slægt i så lang ​
1.utg: 2

tid har indtaget. Den agtelse du selv nyder.
Mange ubefæstede vil du gøre vaklende, tvil-
rådige, ulykkelige.
​
HIS: 306
Rosmer
.
Tror du det?
Gylling
.
Du tviler da vel ikke selv på det?
Rosmer
.
Men jeg kan da ikke bli stående udenfor evig
og altid. Ude omkring rører der sig et rigt spi-
rende liv på alle områder. Jeg må dog begyn-
de at leve engang, jeg også. Jeg vil om må
bli lykkelig her i verden.
Gylling
.
Jeg skønner godt, hv{ad}or denne jagt efter lyk-
ken skriver sig fra. Gør ikke De også {f}det, frø-
ken.
Frøken Dankert
.
Den ligger i tiden. Det er noget af det største ved
den unge tid at vi vover åbenlyst at proklame-
re lykken som livsmål.
Gylling
.
Gør De det.
​
HIS: 307
Frøken Dankert
.
Ja det gør jeg rigtignok.
Gylling
.
Er det sådanne grundsætninger { <...> }som forkyndes i din
nye bog?
Rosmer
.
Ja, hvis den rigtig forståes.
Gylling
.
​
1.utg: 2
Du arme menneske, – du, med din skyldbetyngede
samvittighed, – du tror at kunne finde lykken
på de veje.
Frøken Dankert
.
Skyldbetynget! Hvad er dette.
​
HU: 478
Rosmer
.
Jeg føler mig fri og ren.
Gylling
.
Det tror du kanske. Men du fejler. Du har forrådt
dig. Og så bragte den ulykkelige dig sit liv til
offer. – Du bygger din lykke på vand. Husk på
mølledammen.
(han går.)
​
HIS: 308
Rosmer
.
Men dette er jo ikke sandt, Rebekka.
Frøken Dankert
.
Det ved jeg jo.
Rosmer
.
Men alligevel – ja engang må dette jo siges. Elsked jeg
{d}Dem virkelig allerede da?
Frøken Dankert
.
Elsked! De, Rosmer!
Rosmer
.
Vil De rejse nu?
Frøken Dankert
(rækker ham hånden.)
Nej min ven, just nu blir jeg hos Dem.
Rosmer
.
Tak, Rebekka!
[Forfatternote: 8.6.86.]
 
​
1.utg: 1
​
HIS: 309
13.
[Forfatternote: 10.6.86.] ​
Tredje akt.
(Johannes Rosmers kontor. Dør i baggrunden;
ligeså til højr venstre. Bogskabe og hylder ved
væggene. Et vindu til højre og foran samme
skrivebordet bedækket med bøger og papirer. –
Gammeldagse møbler; et bord med tæppe midt
i værelset.)
(Johannes Rosmer sidder i en højrygget
stol ved skrivebrdet og læser i et hæfteskrift, hvis
blade han efterhånden skærer op.)
(Det banker på døren til venstre.)
Rosmer
(uden at vende sig.)
Kom kun ind.
(Frøken West i morgenkjole kommer ind med
en avis i hånden.)
Frøken West
.
God morgen.
​
HIS: 310
Rosmer
(læsende.)
God morgen, kære. Er det noget De vil?
Frøken West
.
Her er «Amtstidenden» for idag.
Rosmer
. (vender sig.)
Står der noget?
​
HU: 479
Frøken West
.
​
1.utg: 1
Ja der gør.
(rækker ham bladet.)
Rosmer
.
Allerede. (læser.) Nu skal vi se.
Frøken West
(bag ham, lænet over stolryggen, læser også.)
De har villet være de første –
Rosmer
.
– for at afsvække virkningen, ja. «– ikke noksom
udtale vor foragt –» Foragt? «– for overløbere, som
​
HIS: 311
har krøbet i skjul, så længe stillingen var usikker
– Dette har ikke Gylling skrevet –
Frøken West
.
Hvem ved.
Rosmer
.
Nej, nej. «overløbere – – – men som går over med
fuld musik så snart sejren synes sikkret». At de
kan skrive sådant noget, som de ikke selv tror
på. «Når uklare viljeløse fantaster falder i hæn-
derne på intrigante beregnende personer –» jeg vil
ikke læse mere. (rejser sig) i al fald ikke nu.
Frøken West
.
Vil De svare?
Rosmer
.
Å hvad kan det nytte? Jeg er jo heller ikke lige-
frem nævnt.
Frøken West
.
Det vil dog snart rygtes, hvem dette sigter til. Den
intrigante og beregnende person, det er naturligvis
mig.
​
HIS: 312
Rosmer
​
1.utg: 2
(går nervøs om på gulvet.)
Denne forkættringens tid, – ja, det er j rigtignok
en stor opgave at få gjort ende på den.
(Madam Helset åbner døren til venstre.)
Frøken West
.
Hvad er det, madam Helset?
Madam Helset
.
Det er denne Mortensgård som gerne vilde snak-
ke med herr Rosmer.
Rosmer
.
Mortensgård? Hvad kan han vilde?
Frøken West
.
De lar ham da vel komme ind.
Rosmer
. (til madam Helset.)
Ja lad ham komme.
(Madam Helset åbner døren {og}for Mortensgård
lukker efter ham og går.)
​
HU: 480
Mortensgård
.
Det er længe siden jeg stod for Dem, herr pastor.
​
HIS: 313
Rosmer
.
Ja, der ligger år imellem. Jeg har tidt spurt
mig selv om jeg ikke dengang { <...> }greb ind med alt-
for hårde hænder.
Mortensgård
.
Siger De det, her pastor?
Rosmer
.
Nå De har jo fundet en anden stilling, som De
sikkert føler Dem mere tilfreds i.
Mortensgård
.
Å ja, på en måde.
​
1.utg: 2
Rosmer
.
Er der noget særligt De vil mig?
Mortensgård
.
Først er det nu det at jeg syntes jeg skulde takke
pastoren for det kort som kandidat Hekfeldt
havde med til mig.
Rosmer
.
Det må De takke frøken West for.
​
HIS: 314
Mortensgård
.
Det forstår sig. Frøkenen også.
Frøken West
.
Kan De bruge ham?
Mortensgård
.
Desværre, jeg tror det er for sent.
Rosmer
.
Tror De det?
Mortensgård
.
Han er ikke med i tiden; står så underlig uden-
for det som rører sig. Ser på tingene med øjne
som kan ha’ været radikale nok for tyve år siden –
Rosmer
.
Ja det var de. – Sig mig, har De læst «Amtsti-
denden» for idag?
Mortensgård
.
Nej, ikke endnu.
Frøken West
.
Sig nu ikke det, herr Mortensgård. Jeg er viss
på, De har læst den.
​
HIS: 315
Mortensgård
.
Nå ja, så løselig, – lidt hist og her.
Rosmer
.
​
1.utg: 1
14.
Så har De vel set redaktionsartiklen?
Mortensgård
.
Ja, den synes jeg var noget underlig.
Rosmer
.
Forstod De, hvem den var myntet på.
Mortensgård
.
Jeg synes ikke selv jeg kunde tro det.
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Rosmer
Nej nej.
˺
{Rosmer}Mortensgård
.
Der er altså kommet noget ivejen mellem
Dem og de andre herrerne?
​
HU: 481
Rosmer
.
Jeg er trådt ud af den kreds. Jeg vil se at ta’
en stilling for mig selv.
Mortensgård
.
Så pastoren er trådt ud? Ja så. Det havde
jeg ikke ventet.
​
HIS: 316
Frøken West
.
Det er et længe forberedt skridt, herr Mortens-
gård.
Mortensgård
.
Er det det. S <...> Må sige, havde ikke ventet det.
Svarer pastoren Ro på det angreb?
Rosmer
.
Det tror jeg neppe. Disse kævlerier mand og
mand imellem er mig så hjertelig imod.
Mortensgård
.
Men hvis det skulde bli nødvendigt, – for der
kunde kanske komme mere –
Rosmer
.
Tror De det?
Mortensgård
.
​
1.utg: 1
De plejer bruge det så. Og hvis De skulde ha’
vanskeligt for at få noget ind i «Amtstidenden»
så står mit blad åbent˹.˺ for De˹t˺ { <...> }vilde være en
stor ære for os.
​
HIS: 317
Rosmer
.
Tak. Jeg kommer kanske til at gøre brug af
Deres tilbud. Ikke i dette anliggende. Men
der er andre emner, som jeg ønsker at røre
ved.
Mortensgård
.
Hvad De vil, herr pastor. Jo mere, jo bedre.
Det vil være til uberegnelig gagn for fremskridtets
sag ud over landet om en mand, som De, en kir-
kens mand stiller Dem på vor side.
Rosmer
.
Ja hør nu; først må jeg sige Dem at jeg ikke
længer er nogen kirkens mand.
Mortensgård
.
Bevar’s, det ved jeg nok; men det gør jo ikke
fra eller til om De er trådt ud af embedet.
Rosmer
.
Det mener jeg heller ikke. Men sagen er at jeg
deler ikke længer kirkens tro.
​
HIS: 318
Mortensgård
.
Deler De ikke –? De!
Rosmer
.
Nej. Alt sligt er jeg kommet helt bort fra.
Mortensgård
.
Det skulde De helst tie med, herr Rosmer.
Rosmer
.
Det råder De mig til.
​
1.utg: 2
​
HU: 482
Frøken West
.
De selv lægger jo ikke skjul på Deres meninger.
Mortensgård
.
Det vilde lidet ny{ <...> }tte. Den, der engang har væ-
ret så uforsigtig – så uheldig som jeg –.
Rosmer
.
Sætter De da ikke sandheden over alt?
Mortensgård
.
Jeg sætter mit mål over alt. Jeg er bleven ved at
være en folkets lærer; bare på en anden måde.
Det som bragte mig til fald var nø{k}d og mangel
på kundskaber. Nu vil jeg hjælpe så mange som
​
HIS: 319
muligt frem til oplysning og større velvære. Og det
kan bare ske på frihedens vej.
Rosmer
.
Ja, der er vi ganske enige.
Mortensgård
.
På den vis gør jeg min forgåelse mod samfun-
det god igen. For mig selv kan jeg ikke håbe at
vinde noget. Jeg er jo borgerlig død, som De ved.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her